Kickstart din karriere som Junior Data Scientist hos Howden Danmark
Er du nyuddannet og klar til at bruge dine evner inden for data og machine learning i praksis? Har du lyst til at være en del af en virksomhed, hvor du kan vokse hurtigt og få masser af ansvar og sparring? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en engageret og nysgerrig junior Data Scientist, som vil være med til at skabe værdi for forretningen gennem datadrevne løsninger. Hos Howden Danmark bliver du en del af et stærkt IT-team, hvor du får plads til at lære, eksperimentere og sætte dit præg.
Om jobbet
Som Data Scientist hos os vil du arbejde med alt fra forudsigelsesmodeller til automatisering og tekstforståelse. Vi har fart på – nogle uger bygger vi forecasting-modeller til nye forretningsområder, og andre uger arbejder vi på avancerede AI-løsninger til for eksempel vores skadesafdeling.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Til gengæld håber vi, at du er lærevillig, proaktiv og har lyst til at gøre en forskel. Vi vil klæde dig godt på med støtte fra erfarne kollegaer og plads til at afprøve dine idéer.
Dine Opgaver Vil Bl.a. Være
- bygge og teste machine learning-modeller og analyser.
- arbejde med data pipelines og datakvalitet sammen med vores dataarkitekt.
- automatisere manuelle arbejdsgange gennem kode og algoritmer.
- finde og definere gode use-cases i tæt samarbejde med forretningen.
- lære at formidle dataindsigter til både tekniske og ikke-tekniske kollegaer.
- være med til at styrke den datadrevne kultur i hele organisationen.
Vi Forestiller Os, At Du
- er nyuddannet eller har et par års erfaring.
- har en videregående uddannelse – for eksempel i datalogi, matematik, statistik, softwareudvikling eller lignende.
- kan programmere i Python og har arbejdet med dataanalyse og modeller under studiet eller i projekter.
- Har interesse for machine learning og AI – og lyst til at lære endnu mere.
- Er nysgerrig, struktureret og klar på at tage ansvar.
- Har mod på at samarbejde med både teknikere og forretningsfolk.
Du behøver ikke have erfaring med cloud (f.eks. Azure) eller store datamængder – det lærer du hos os. Dit primære arbejdssted bliver på vores hovedkontor i Lyngby – i vores nyindrettede, moderne lokaler med gode faciliteter og tæt på offentlig transport.
Vi tilbyder
Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, men vi lægger også vægt på fællesskab og samarbejde på tværs af teams, så du vil få rig mulighed for sparring, læring og faglig udvikling i hverdagen. Vi lover, at du får en spændende start på din karriere og plads til at vokse.
Kort Om Howden Danmark
Howden Danmark er en ung og dynamisk virksomhed i stærk vækst. Vi er den eneste aktør i Danmark, der tilbyder helhedsorienteret rådgivning inden for forsikring, pension, sundhed, financial procurement og realkreditfinansiering. Vi er ca. 400 medarbejdere i Danmark og 20.000 på verdensplan. Du bliver en del af et dedikeret team med høj faglighed, korte beslutningsveje og masser af samarbejde. Vi tror på at dele viden, løfte hinanden – og have det sjovt, mens vi gør det.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende. Spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt Head of AI, Jesper Thoft Illemann Jæger på mail: eller mobiltlf. +45 81 37 67 27
#J-18808-Ljbffr